Kom og nyd en saunagus med udsigt over Øresund. Trænger du til at forkæle dig
selv, så skal du med til TwinSpirits Wellnessgus på Fortet. Gusen bliver udført
under kyndige hænder af vores gus mester, Morten. Den varer cirka 1,5 time og
består af fire omgange af cirka 10 minutter med forskellige dufttemaer og
afslappet musik. Vi skal både detoxe, booste immunforsvaret, afstresse og samle
ny energi.
Imellem hver gus vil der være mulighed for et havbad eller et koldt brusebad.
Vi byder på et lille ingefær shot til at starte gusen på samt frisk frugt og dansk
vand i pauserne.
Medbring en drikkedunk, et håndklæde til at sidde på og en badekåbe/stort
håndklæde. Vi anbefaler også badesko/sandaler samt naturligvis badetøj.
Sidstnævnte kan man med fordel have på hjemmefra. Vi gør for god ordens skyld
opmærksom på, at vi har fælles omklædning.
Der er plads til 9 personer, så det er først til mølle. Invitér din
mand, kæreste, veninde mm. til en eftermiddag i velvære. 
Når du har tilmeldt dig her bliver du kontaktet af vores gusmester.